Et af de helt store buzz words for tiden er at man som virksomhedsejer skal have et
advisory board. Mange virksomheder har også fået et advisory board, men uden egentligt at vide hvorfor,
hvordan det kan hjælpe og om det er de rette mennesker man har siddende der.
Jeg vil med denne artikel prøve at beskrive, hvad et advisory board er samt, hvordan det kan hjælpe din
virksomhed med at komme foran dine konkurrenter.
Hvad kan et advisory board gøre for dig og din virksomhed?
Ordet advisory board kan oversættes til en gruppe af rådgivere og det
netop sådan det skal opfattes.
Når du vælger at inddrage et advisory board, så skal du gøre dig klart at dem du inddrager kan hjælpe dig,
men det er dig der kommer med emnerne de skal hjælpe dig med. Så du skal ikke tro du kommer sovende til
hjælpen.
Der er selvfølgelig mange måder et advisory board kan hjælpe dig, men ofte så samler man gruppen sammen
et givent antal gange om året. Hvor mange gange er lidt forskelligt, men det skal ikke være for mange
gange - da der også skal være tid til at implementere de løsninger de kommer op med.
På møderne der har du som virksomhedsleder/ejer allerede gjort dig klart hvad det er for et emne du ønsker at
få indspark til. Du skal på forhånd have lavet et oplæg, som du har sendt rundt til gruppen så alle er
forberedt på emnet når de dukker op. Fald ikke i den fælde at tage mange emner med pr. gang. Det er bedre at
nøjes med et maks. 2 emner som så bliver gennemarbejdet.
Hvordan sammensættes et advisory board
Når du skal udvælge et advisory board, så skal du sammensætte det udfra de kompetencer du mangler i din
virksomhed på nuværende tidspunkt. Husk at gruppen altid kan være dynamisk, således at der for hver gang
bliver hevet spidskompetencer ind til at arbejde med et bestemt emne. Dog, skal det mest af gruppen være en
statisk gruppe, for på den måde vil du opnå en gruppe, der arbejder godt sammen og som kender din virksomhed godt.
Når du udvælger folk, så skal du kigge bredt og ikke tænke på at det skal være bestemte navne (kendisser) men
hellere folk du ved har kompetencer indenfor de ting du arbejder med eller ønsker at arbejde henimod. Dvs. har du
en webshop, og ønsker du at arbejde henimod at udnytte de sociale medier som facebook eller andre så skal du have
fat i en kompetence indenfor dette emne, der kan give dig og din virksomhed et løft i den retning.
Jeg mener du altid skal sørge for at have kompetencer indenfor salg, økonomi og markedsføring og derudover
specielle kompetencer der målretter sig mod dit produkt, din fremtid eller andet der støtter din virksomhed.
Hvordan finder du medlemmer til dit fremtidige advisory board
Når du skal finde medlemmer af dit advisory board, så er der mange måder at gøre det på, men ofte så skal du
bruge noget tid på at sæætte dig ned og søge på nettet efter personer med de kompetencer du leder efter, eller
følge med i dagspressen. Finder du folk, som du gerne vil have med, så hold dig ikke tilbage for at kontakte dem
og spørge om de er interesseret i samarbejde.
Du skal dog forvente at skulle betale noget for at få den hjælp du har brug for, da folk trods alt bruger en del
tid på at hjælpe dig.
Du skal ikke være så bange for at de penge du giver ud ikke kommer ind igen, for det gør de næsten med garanti.
Har du brug for hjælp
Hold dig ikke tilbage for at
kontakte mig, hvis du har brug for hjælp.