Kort fortalt - så kan et advisory board bruges til at hjælpe dig med alle typer opgaver. Når det så er sagt så
må jeg hellere komme med en lille uddybning til det statement. For det er korrekt at i teorien der burde et
advisory board kunne bruges til alle typer opgaver - men praksis er noget lidt andet.
Jeg vil i denne artikel prøve at beskrive nogle af de ting, jeg mener du som virksomhedsleder/ejer kan bruge
dit advisory board til.
Er opgavens karakter ligegyldigt?
Dette hænger selvfølgelig uløseligt sammen med
hvordan man sammensætter sit advisory board. for det er klart at har du kun revisorer og økonomiske
rådgivere i dit board, så er det ikke givet du skal forvente at få en masse sparring omkring inovation og nye
tiltag, der først efter lang tid kaster noget af sig igen. Men har du et board, der er sammensat af økonomiske rådgivere
folk med inovationstanker og ikke mindst folk der kender til de nye medier og bruger dem aktivt så kan du bruge dem
til mange forskellige typer opgaver.
Så når du begynder at overveje advisory board, så skal du, som jeg har nævnt i en anden artikel, med det samme overveje hvad
det er for opgaver du har brug for at få sparring til.
Min personlige holdning til det at bruge et advisory board er den at jeg mener, man skal satse på et board der giver dynamik
inovation og nye muligheder for salg og branding af virksomheden. De økonomiske betragtninger dem kan man altid gå i banken
og til revisoren med.
Lad os kigge lidt konkret på opgaven
Alle virksomheder har i denne tid brug for at træde frem fra de grå masser og blive set, samt at blive set med noget nyt.
konkurrencen er blevet skærpet voldsomt idag, og det er nødvendigt at være med i front. Så når du sidder i en virksomhed, der
i mange år har leveret det samme produkt - og ved I muligvis er Danmarks bedste til det. Så er det der, I skal sætte ind for at
få nye kræfter ind, der kan se på virksomheden, produkterne og ikke mindst markedsføringen af dem udefra.
Lad os for eksemplet skyld arbejde med en virksomhed der sælger kvalitets whisky i en webshop på nettet. Virksomheden er
ikke danmarks største, men du som ejerleder er en ildsjæl som sætter en stor ære i at levere den bedste whisky til enhverv kunde.
Udfordringen nu er bare, at alle de andre store importører og webshops med samme produkt (plus en masse andre produkter) de
lægger sig foran dig på Google, og de render med alle ordrene. Så er det nu du skal have sat et board der med denne konkrete
opgave i hånden kan arbejde struktureret, målrettet og bevidst med den opgave at få netop DIN virksomhed foran de andre.
Det kan være der skal udvides med nye produkter på hylerne, der skal måske afholdes smagninger ude i byen eller måske er det
tiden til at begynde at arbejde sammen med nogle af dine kongulegaer i byen så I sammen kan slå de store spillere på markedet.
Jeg sidder kun en mand her og brainstormer, men hvad nu hvis der sad 4 person med hver deres holdning til kvalitetswhisky
så tror jeg at din virksomhed hurtigt kunne få pustet noget nyt liv i sig.
Som jeg så tit har sagt, så koster det naturligvis penge - men tro mig - kommer du foran de store spillere på markedet så er
den udgift til dit advisory board pebbernødder i forhold til den markante indtjeningsstigning bagefter.
Har du brug for hjælp
Hold dig ikke tilbage for at
kontakte mig, hvis du har brug for hjælp.