Økonomi er det, der bærer vort samfund, hvad enten vi vil det eller ej. Nogle gange kan man synes, at de økonomiske aspekter fylder alt for meget i forhold til, hvordan vi tilrettelægger vort liv, og hvordan politikerne lægger rammerne for, hvorledes vort samfund skal indrettes.
Men uden økonomisk grundlag kan man ikke gennemføre noget af betydning for driften af samfundet – hvad enten vi snakker om problemstillinger inden for miljø, klimaforandringer, udviklingen af skoler og sundhedsvæsen, erhvervslivets muligheder – økonomien sætter rammerne for stort set alt i samfundet.
Derfor er de forskellige økonomiske uddannelser af stor betydning. Økonomer spiller en rolle i både offentlige og private virksomheder og organisationer, og grundig indsigt i økonomi er afgørende for, hvordan de klarer sig.
I dag kan man uddanne sig inden for økonomi på mange niveauer. Den klassiske uddannelse er uddannelsen til økonom, som foregår på universiteterne, og her tilbyder alle Danmarks fem “klassiske” universiteter en økonom-uddannelse.
De første tre år går med at tage en bachelor, hvor man kommer igennem økonomiens grundlæggende begreber og arbejder med tingene både ud fra en praktisk erfaringsverden og ud fra teorietiske synsvinkler.
På økonomuddannelsen kommer man ind på økonomiens forskellige basale begrebsverdener. Makroøkonomi handler om de overordnede forhold og strømninger. Delfag er for eksempel nationaløkonomi og international økonomi, og man kommer omkring alle de kendte begreber, som vi hører om i erhvervspressen hver dag: Inflation, konjunkturer, prisdannelse, renter, nationalregnskab etc.
I den anden del, der handler om mikroøkonomi, kommer man omkring forbrugernes adfærd og handlemønstre, man ser på, hvordan efterspørgsel i erhvervslivet fungerer, og man lærer om motivation og behov.
I den tredje del, der handler om erhvervsøkonomi, er indholdet centreret om virksomhedernes verden med investeringer, organisation, markedsføring og strategi.
Herudover er der hele rækken af de såkaldte metodefag, som gør økonomen i stand til at beregne statistik, sandsynligheder etc. Alt sammen også samlet op i praktisk fag som matematik, it m.v.
Økonomuddannelsen på de klassiske universiteter er rygraden i viften af økonomiske uddannelser, men man kan i øvrigt uddanne sig inden for økonomi på en række andre uddannelsesinstitutioner.
Om man vælger det ene eller andet afhænger blandt andet af, hvad man venter at skulle bruge sin uddannelse som økonom til efter endt uddannelse. Hvis man vil ud i embedsværket og for eksempel arbejde i et ministerium eller i en af regionerne, kan det være, man i stedet skal vælge Statskundskab eller polit-studiet på universitetet. Her er der også indlejret et stort indhold af politisk videnskab, så man bliver godt klædt på til at arbejde med økonomi i et politisk styret miljø.
Vil man i højere grad ud i private erhverv for at anvende sin uddannelse til økonom, kan det være, at man i stedet skal vælge at gå en mere praktisk vej.
For eksempel kan man uddanne sig som økonom med speciale inden for landbrug eller skovbrug, og dermed er der en god mulighed for at komme ud at arbejde i de sektorer, der rådgiver disse erhverv.Andre vil vælge en uddannelsesvej gennem erhvervsskolerne og dermed blive godt klædt på til at arbejde med økonomi ude i virksomheder, i forretninger og som selvstændige iværksættere